Skip to content

"Lys, rum og varme."

Rul ned

Foto: Mia Borgelin and Nicolas Botas

Efter at have boet i det solrige Spanien ville Benjamin Calleja og hans spanske hustru Patricia Ramos skabe et svensk hjem, hvor de får mest muligt ud af det begrænsede nordiske lys. Arkitektonisk bliver der brugt bjælker, gulv til loft-vinduer, reflekterende vandflader og en placering med adgang til vandet og blik til himlen – og alt dette i en forstad til Stockholm.

Da Benjamin pludselig havde ekstra tid under nedlukningen, gjorde han brug af sine to kandidatgrader i arkitektur. Efter at have startet Livit, et internationalt designfirma inden for turistbranchen, og han sammen med sin hustru tidligere havde bygget seks hjem, vidste han præcis, hvad han ville, hvor lang tid det ville tage, og hvor meget det ville koste. Men hvad ville der være sjovt ved det? Benjamin sørgede for at tilføje ekstra udfordringer for at skubbe grænserne for det mulige og få så meget innovation ind som muligt.

"Vi ville rigtig gerne skabe et gennemsigtigt hus, hvor himlen, havet og huset ville være ét".

Benjamin Calleja

Da han havde fundet stedet, begyndte han at designe det ydre, mens hans hustru designede interiøret og møblerne. Benjamin indrømmer dog, at grænsen mellem de to dele med tiden blev udvisket, og at de nu begge tager del i både det indre og ydre. Selvom der blev brugt leverandører fra hele verden, og forventningen var millimeterpræcison på byggepladsen, stod den næsten 1.000 kvadratmeter store bygning klar efter blot ti måneder.

Det paladsagtige hjem præsenterer på bedste vis den vidunderlige udsigt med privat havn, helikopterlandeplads og vand, så langt øjet rækker. De klare, skarpe silhuetter udenfor er bibeholdt indenfor, men på samme tid føles det varmt og indbydende, endda hyggeligt, når man træder ind – særligt i køkkenet, som er “tyngdepunktet for hele husets design."

"Når der kommer venner forbi, starter vi altid i køkkenet. Selv hvis vi ikke skal lave mad, får vi altid den første flaske vin og de første bidder ost og skinke ved køkkenøen."

Benjamin Calleja

Huset fører dig mod køkkenet, som er en rummelig lysning i valnød og granit. Til den ene side er der perfekt udsigt til vandet, til den anden er det betagende køkken, med et komplet udvalg af serie 400-produkter fra Gaggenau. Vinklimaskabe er placeret på hver sin side af en kombidampovn, kombimikroovn, kaffemaskine, vakuum- og varmeskuffer i Gaggenau Antracit, som komplementerer den zonefrie induktionskogetop samt den skjulte bordventilation i glas, som ligger i den tre meter lange granitbordplade, der udgør køkkenøen. I de tre meter lange valnøddepaneler er der indsat døre til køleskabet og fryseren fra Gaggenaus serie 400, så familien, der elsker at spise og lave mad sammen, har et væld af valgmuligheder.

Hvad holder han mest af? "Den indbyggede udsugning. Jeg synes den er fænomenal. Den har virkelig wow-effekt." og "De indbyggede vinskabe. De gør meget mere end bare at udføre en funktion. De er rent æstetisk virkelig smukke, og det, at de kan indbygges på den her måde, fremhæver virkelig æstetikken i køkkenet."

"Derfor besluttede vi at have to indbyggede vinskabe. Vi drikker naturligvis ikke 198 flasker på en aften, men de er virkelig smukke at se på."

Benjamin Calleja