Skip to content
Udsigt over vinstokkene i Simpsons Vineyard i Kent, England

En sommeliers perfekte dag i vinens tegn

Rul ned
Finalisterne i den internationale konkurrence Gaggenau Sommelier Awards 2018

Vindersommelier får sin præmie

Ved de internationale Gaggenau Sommelier Awards i 2018 konkurrerede seks unge sommelierer fra hele verden mod hinanden i Beijing om chancen for at blive kåret som vinder af Sommelier Awards. Deltagerne blev vurderet af et imponerende panel af vinavlseksperter, og Mikaël Grou, som repræsenterede Frankrig, leverede en fejlfri præstation, som gjorde ham til sejrherre i en række udfordringer fra dommerpanelet og dermed global Gaggenau-kulturambassadør.

Som en del af sin præmie fik Mikaël en eksklusiv mentordag på Simpsons Vineyard i Kent og 67 Pall Mall i London. Sammen med dommer Sarah Abbott – Master of Wine, internationalt anerkendt vinkonsulent, forfatter og foredragsholder – fik Mikaël mulighed for at nærstudere vinavlerhåndværket og smage på udsøgte vine fra hele verden.

Vinreol på Simpsons Vineyard i Kent, England

En fejring af engelsk vin

Simpsons Vineyard ligger i et fredet område i North Downs' solbeskinnede og afskærmede bakker i Kent. Den engelske vingård drives af Charles og Ruth Simpson og ligger perfekt i forhold til fremstilling af elegante ikke-mousserende og mousserende vine pga. de sydvendte, skrånende vinmarker, som er sikret tilstrækkelig varme om dagen og bortledning af kold luft om natten. Der er desuden kun ca. 13 km ud til kysten fra denne ideelle placering, så druerne er godt beskyttet mod kraftige temperaturskift.

Mikaël fik en rundvisning på vingårdene Roman Road og Railway Hill og lærte om de druer, der dyrkes her, og hvordan vindyrkningsjorden og mikroklimaet skaber perfekte betingelser for at lave engelsk vin. Vingården er stolt af at kombinere traditionelle teknikker med moderne teknologi i bestræbelserne på at udvikle nye tilgange til vinproduktion. Vingårdens spændende vinfremstillingsproces blev udforsket i detaljer sammen med Mikaël inden turen gik videre med en ekspertguidet smagning af sortimentet af ikke-mousserende og mousserende vine.

De eksklusive vines hjemsted – døren til 67 Pall Mall i London England

De eksklusive vines hjemsted

67 Pall Mall ligger i hjertet af St. James's, der har en lang historie som centrum for fine vine i London. Det anses for at have Londons bedste vinudbud med en imponerende samling på 19.000 flasker i vinkældrene. I dette paradis for den kræsne vinkender kunne Mikaël nyde både mad og vin sammensat af chefsommelieren på 67 Pall Mall med et udvalg af vine med nogle af de bedste oprindelser og fra ikoniske vinproducenter fra hele verden. Afslutningsvist smagte Mikaël en kultvin fra Californien ved navn Tant Pis!, som er en årgang 1995 bestående af 60 % Grenache- og 40 % Syrah-druer fremstillet af Manfred Krankl som en hyldest til den ikoniske vinproducent Jacques Reynaud. Der blev kun lavet 144 magnumflasker af denne eksklusive vin, hvilket gør den til en af verdens mest eftertragtede.

Se, hvordan Mikaëls dag forløb

Se sommelierprisvinderen Mikaëls perfekte dag i vinens tegn
Sarah Abbott, Master of Wine, gør sig notater om vinene på Simpsons Vineyard i Kent, England
"Denne fantastiske dag opsummerede alt det, som er så transformativt omkring Gaggenaus fejring af madkultur. Den slags møder har stor betydning. Lige fra Mikaëls utrolige kald og store engagement over Charles og Ruth Simpsons vision og generøsitet til de uforglemmelige vine og servicen på 67 Pall Mall."

Sarah Abbott – Master of Wine