Gaggenau

Ægte
stjerner i glasset.

Kan du lide bobler? Elsker du champagne? Er du nysgerrig? Hvis ja, hvorfor så ikke prøve champagner med særlige terroir-karakteristika produceret af en yngre generation af vinavlere? De fortjener helt sikkert en chance.

”Den eneste måde, man kunne give vinen de særlige terroir-egenskaber på, var ved at opdyrke en levende jord, balancere høstudbyttet og bruge teknikker til vinproduktion, hvor terroir-karakteren kom så klart til udtryk som muligt.” Jacques Selosse

Champagne er blevet til en af verdens mest populære drikkevarer i den højere prisklasse med salgstal på over 4,4 milliarder euro om året. Markedsføring har spillet en stor rolle i denne succeshistorie. De største producenter bruger enorme summer på at promovere deres mærker.

Men man er begyndt at vende tilbage til tradition og terroir i Champagne, og der er nu et fascinerende alternativ til de berømte bobler. Det er såkaldt ”vinbondechampagne”, der fremstilles af små vignerons, som passer deres egne familieejede vinstokke. Disse selvstændige traditionalister vinificerer og tapper Champagne, der stiler efter at opfange variationerne imellem forskellige årgange og områder – ligesom andre gode vine gør.

”God Champagne er først og fremmest god vin,” forklarer Dominic Allnut, en canadisk Champagne-importør, hvis selskab Vinnovation er specialiseret i vin fra mindre vinbønder. Mange af vinavlerne er medlemmer af en forening ved navn Terre et Vins de Champagne. Det gælder efterspurgte vinproducenter som bl.a. Laherte Frères, Cédric Bouchard, Benoît Lahaye, Jérôme Prevost, J-M Seleque og Georges Laval.

Disse Terre et Vins-vinavlere, som samles til en stor årlig vinsmagning hvert forår, overholder principperne bag økologisk vinavl og lægger vægt på at undgå kemikalier og fremme bæredygtigt landbrug. For at fokusere på kvalitet i stedet for kvantitet reducerer de deres høstudbytte og plukker kun cirka halvdelen af de druer, andre gør. Desuden anvender de et minimum af svovl samt små mængder sukker – sommetider slet intet. Det vigtigste aspekt af deres innovative aktiviteter er måske deres fokus på flasker fra specifikke højtagtede terroir-områder som Cumières, Ay og Vertus.

Den første vinavler, der nogensinde tappede Champagne på flaske fra et enkelt område, var Philipponnat, hvis majestætiske Clos des Goisses har været et kendemærke for terroirtraditionen i Champagne lige siden 1935. Den var beviset på, at den fineste Champagne ikke er en blanding fra forskellige vingårde (som de fleste producenter foretrækker, da det er mest praktisk), men snarere fra ét eftertragtet lieu-dit. Andre vigtige producenter som f.eks. Krug med sin Clos de Mesnil og Clos d’Ambonnay gør nu det samme.

”En vin bør have en unik karakter og identitet. Den bør være original. For at være original er den nødt til at være unormal.” Jacques Selosse

I løbet af det seneste årti har der været skyhøj interesse for vine fra bestemte områder fra den yngre generation af Champagne-avlere. Disse vinavlere gør i bund og grund det samme, som Krug og Philipponnat gør – bare til en lavere pris.

Denne revolution inden for vinbondechampagne har været på vej frem siden 1980'erne. Tre navne, der ofte nævnes som havende afgørende betydning for denne bevægelse, er Larmandier-Bernier, Egly-Ouriet og Jacques Selosse. De fremstiller alle autentiske terroir-vine.Selosse har udtalt, at det vigtigste for dem var at vende tilbage til forfædrenes metoder, hvor ”den eneste måde, man kunne give vinen de særlige terroir-egenskaber på, var ved at opdyrke en levende jord, balancere høstudbyttet og bruge teknikker til vinproduktion, hvor terroir-karakteren kom så klart til udtryk som muligt.”

Nogen har kritiseret disse vine for at være ude af trit med det, de fleste forventer af Champagne, men som Selosse forklarer: ”En vin bør have en unik karakter og identitet. Den bør være original. For at være original er den nødt til at være unormal.”

Terre et Vins-avlerne overholder principperne bag økologisk vinavl og lægger vægt på at undgå kemikalier og fremme bæredygtigt landbrug.

Sammen med disse ”unormale” banebrydende vinavlere findes der en håndfuld andre maisons de Champagne med en hæderkronet historie, som også har fokuseret på først og fremmest at lave en vin og dernæst en Champagne. Iblandt dem er Jacquesson, Agrapart, Tarlant og Drappier. Nogle producenter er endda begyndt at vende tilbage til den ældgamle praksis med at tappe vine uden bobler under mærket Coteaux Champenois. De er muligvis det tætteste, man kan komme på de vine, der blev fremstillet af den berømte Dom Pérignon.

Det siges, at denne benediktinermunk har fremsagt de udødelige ord: ”Kom hurtigt, jeg drikker stjernerne!”, da han først smagte boblende Champagne i det øjeblik, hvor han efter sigende opfandt den.Sandheden er selvfølgelig noget mindre glamourøs. I Pérignons levetid (1638-1715) var Champagne en flad rødvin uden bobler, der mindede om vin produceret i det nærliggende Bourgogne. Mousserende vine, som af og til opstod utilsigtet, blev anset som værende mislykkedes. (Ironisk nok var en af Dom Pérignons vigtigste aktiviteter at finde ud af, hvordan man kunne undgå gasudvikling.)Boblende Champagne blev ikke den foretrukne stil i regionen før det 19. århundrede.

Så hvorfor ikke prøve vinbondechampagne? Disse vine opfylder Pérignons drøm om, at regionen kunne fremstille fine vine ved udelukkende at anvende naturlige metoder og uden nogen som helst tilsætningsstoffer. Han havde ret – og det har aldrig været skønnere at drikke stjernerne.

Tekst: Adam Gollner

Fotograf: Domaine Jacques Selosse, michaelboudot, Champagne Agrapart

www.terresetvinsdechampagne.com


De selvstændige traditionalister som Jacques Selosse vinificerer og tapper Champagne, der stiler efter at fange variationerne imellem forskellige årgange og områder.

Mere indhold: Gastronomi og vin

  • Kaffe er en kultur

    Mere
  • Lege med ild.

    Mere
  • Nye tider.

    Mere
  • Fra ånden
    i naturen.

    Mere
  • Jordens smag.

    Mere
  • ”Den vilde vinproducent”

    Mere
  • Ægte stjerner
    i glasset.

    Mere
  • Verdens bedste
    nye vinbarer.

    Mere
  • Eksperimenter med
    smag og følelse.

    Mere
  • Livets
    salt.

    Mere
  • Dæmon
    bag komfuret

    Mere
  • Sådan smager
    Norge.

    Mere
Tilbage 1 12 Frem