Gaggenau
[common.previous]

Livets
salt.

[common.next]

Angelo Garro (67) har to store lidenskaber: Han er kunstsmed og engageret feinschmecker. Garro kommer fra Sicilien, men han har i 30 år arbejdet som smed og kok i San Francisco. Sit værksted Renaissance Forge har udviklet sig til et mødested for alle, der elsker god mad.

Nu har Garro omdannet sin lidenskab til en lille forretning: Han sælger sit eget „Omnivore“-salt. „Det var, da jeg så min bedstemor og min mor i Sicilien lave mad og sylte oliven, at jeg lærte at værdsætte landet og dets gaver til os – fra grøntsagerne over frugten hen til vildsvinene.“ Det er længe siden, han begyndte at blande sit eget salt, som en lovsang til middelhavskøkkenet og til duften og smagen af naturlige fødevarer. Omnivore-saltet, der består af biologiske krydderier og regionalt havsalt, dufter af siciliansk husmandskost.

Opmuntret af det begejstrede feedback fra sine gourmet- og kokkevenner startede Garro på crowdfunding-kampagne på Kickstarter. Flere end 3000 fans støttede hans forretningsidé. Nu kan saltet købes i specialforretninger og på nettet. En af Garros største fans er den berømte tyske regissør Werner Herzog, som har været hans ven i mange år. „Vi lærte hinanden at kende for 15 år siden og er siden blevet venner. Det er utroligt, at Werner har lavet en lille film til mig og har været med til at starte mit projekt på Kickstarter!“, siger Garro glad.

Garro tilbereder næsten alle sine retter med sin let krydrede saltblanding. Opskriften, som han efterhånden har forfinet, er hemmelig: „Den er summen af al min viden.“ Nogle af ingredienserne er sort og rød peber, fennikelfrø og forskellige urter. Det store køkken bag ved hans smedje i en lille gyde i in-kvarteret SoMa er hans laboratorium, hvor han tester retter, salter skinker og salamier og producerer to slags rødvin. „Alt drejer sig som fællesskab – om, at samles her for at lave mad, presse druer eller simpelthen at nyde en nakkesteg.“

Garro er især på jagt efter regionale sæsonprodukter som ærter og gamle bønnesorter. „Da jeg kom til San Francisco i 1980, var jeg solgt. Næsten alt det, jeg har brug for, findes her i Nordcalifornien direkte uden for døren.“

Renaissance Forge er et passende navn til Garros værksted og køkken i hjertet af San Francisco. Mens tekniknørder sipper deres cocktails i hip-barerne overfor, arbejder han i sit gamle værkstedsskur, tjener til livets ophold som kunstsmed, salter kød og tilbereder husmandskost til sine to ansatte eller til venner, der kigger forbi – det være sig begejstrede hobbykokke som han selv eller køkkenchefer, der er vandt til stjernemad.

I sit værksted arrangerer Garro også forelæsninger og fine middage i stor skala, forudsat, at de formidler begejstring og respekt for god mad. Hans gæster er omgivet af et mærkeligt sammensurium af værktøj, jernstænger, potter og pander. Hvis man kigger godt efter, får man øje på stabler af poser med Omnivore-salt og store træbeholdere med aromatiske blanding, som Garro gnider ind i kød eller fisk, eller som han med løs hånd strør over grøntsager og i sammenkogte retter.

Angelo Garros køkken ligger umiddelbart bag ved hans værksted. Han kan holde en pause der, tænde for den gamle espressomaskine eller kaste et blik ind i sit gamle køleskabsrum for at holde øje med sin produktion af Guanciale eller Soppressata, mens hans smedearbejde afkøles.

Tekst: Steffen Heuer

Renaissance Forge

Mere indhold: Mad & vin

  • Kaffe er en kultur

    Mere
  • Lege med ild.

    Mere
  • Nye tider.

    Mere
  • Fra ånden
    i naturen.

    Mere
  • Jordens smag.

    Mere
  • ”Den vilde vinproducent”

    Mere
  • Ægte stjerner
    i glasset.

    Mere
  • Verdens bedste
    nye vinbarer.

    Mere
  • Eksperimenter med
    smag og følelse.

    Mere
  • Livets
    salt.

    Mere
  • Dæmon
    bag komfuret

    Mere
  • Sådan smager
    Norge.

    Mere
Tilbage 1 12 Frem