Gaggenau

Når design
bliver til magi.

En bænk, som ligner et væltet træ – stammen er blevet tæmmet til en siddeflade, kronen er som før vild og fri. Benjamin Graindorges skitser sætter sig udover konventioner, men forbliver altid funktionelle.

Sofascape hedder sofaen (foto), som minder om et blidt udformet landskab og gør det klart, at japansk kultur har stor indflydelse på Graindorges œuvre. Sofaen består af utallige små læderdele, som ligner byggeklodser og tilpasser sig enhver ryg.

På den måde vil Graindorge opfylde menneskers behov for det individuelle og det særprægede. Mange af hans produkter fås i forskellige farver, materialer og udførelser.

Graindoge mener at godt design ikke blot skal være poetisk og nyttigt: Det bør desuden også være så individuelt og enestående som muligt. "Industridesign har haft sin bedste tid", spår han. "I stedet for at udvikle masseprodukter for titusinder af mennesker, ville vi være bedre tjent med at udvikle værktøjer og instrumenter til små serier og unikummer."

Brunt fuldskæg, vindblæst hår, en enkel, hvid T-shirt: Benjamin Graindorge minder mere om en bonde end en hip designer fra Paris. Men den 33-årige er en af de mest lovende nye designere i Europa. Ved hans første soloshow i 2011 talte selv Financial Times i begejstrede vendinger: "Hvert stykke er lige himmelsk!" Former og farver og fremfor alt de mange forskellige materialer fascinerer ham: Træ er et af de ældste og mest selvfølgelige materialer mennesker har brugt, marmor, som lys kan gøre sart og gennemsigtigt, så den virkelig begynder at changere. Eller knogler, "et utroligt rent materiale", siger han næsten sværmerisk.

I starten er tegningen. Altid. En farveblyantstegning, udtværet, sløret. Den minder om en Rorschachtest. De kaotiske linjer venter på at blive filtret fra hinanden, farveflader skal have tydelige konturer, volumen og materiel tyngde. Først da er der pludselig et bord, en stol en lampefod. "Egentlig er det stemninger, som jeg prøver på at fastholde", beskriver franskmanden sine "dessins atmosphériques".

I et stykke tid eksperimenterede Graindorge med vandplanter og fisk. Det kunne føres tilbage til hans interesse for teknik og videnskab. Kunst og litteratur var en fast bestanddel i hans opdragelse, "men videnskab og teknik var af endnu større betydning hos os derhjemme". Efter sin studentereksamen flirtede han derfor først med arkitekturen, men besluttede sig så for design: "Jeg ville komme tættere på tingene."

Miroir Mirage hedder denne spejlkonstellation (foto): Det der ligner et skylandskab, viser sig at være en pointillistisk kombination af tusinder af prikker og huller.

Tekst: Kerstin Schweighöfer>

Benjamin Graindorge

Mere indhold: Design og kultur

  • Universets
    gartner.

    Mere
  • Rejsen er målet.

    Mere
  • Et lærred for det nye nordiske køkken.

    Mere
  • Poesi til væggene.

    Mere
  • En flammende ild.

    Mere
  • Kunst, lavet i hånden.

    Mere
  • Ny kunst
    til gulvet.

    Mere
  • Lys er
    livskvalitet.

    Mere
  • En designer
    med aura.

    Mere
  • De, der leger
    med lyset.

    Mere
  • Når design
    bliver til magi.

    Mere
  • Anything
    glows.

    Mere
Tilbage 1 12 Frem