Gaggenau

Kunst,
lavet i hånden.

En ny generation af kunsthåndværkere skaber moderne design og genintroducerer, hvad der længe er blevet anset som forældet håndværkskunst, i hovedstrømningen. Dermed opfylder de ønskerne hos de kunder, der ude efter noget helt specielt.

"Hvad er luksus?" er det spørgende navn på en aktuel udstilling på Victoria & Albert Museum. Diamanter? Et privatfly? Det er et spørgsmål, der er oppe i tiden. Der er tegn på, at vestlige forbrugere har taget deres opfattelse af et positivt og lykkeligt liv op til overvejelse: det handler i mindre grad om designermærker og mere om ikke-materielle goder såsom tid, fred og helbred. Det nuværende boom inden for kunsthåndværk er en anden klar tendens. "Folk er på udkig efter kvalitetshåndværk og traditionel fagkundskab" siger Mark Henderson, formand for Savile Row-skrædderen Gieves & Hawkes og medstifter af organisationen The New Craftsmen i Mayfair, der åbnede sit udstillingslokale i 2014. Det fungerer som en platform hvorfra Storbritanniens bedste håndværkere kan blive vist frem for et kræsne kunder internationalt. Og Mayfair – et centrum for velvære – er det rette sted at være.

"I Sahara er en flaske vand luksus. Det er et meget subjektivt og nærmest unødvendigt ord" siger pottemageren Matthew Warner på 26 år. Han begyndte på et kursus i keramik på Camberwell Arts College i 2012 og blev efterfølgende optaget som lærling hos den anerkendte moderne pottemager Julian Stair – og arbejder stadig i hans atelier i East Dulwich. Han købte sin egen drejeskive efter at have modtaget en stor ordre fra The New Craftsmen. "Det var et spisestel til 114 mennesker" forklarer han. Lerblandingen, som han bruger til at skabe sine simple og runde former, er efter hans egen hemmelige opskrift. "Det er svært at holde sig oven vande" indrømmer han. "Men jeg er glad for mit arbejde, og jeg kan næsten få det til at løbe rundt. Det føles som om, jeg er trådt ind i den rette tid."

Ifølge Matthew Warner, har The New Crafts Centre pustet nyt liv i kunsthåndværk. "Og det var også på tide" tilføjer designeren Lola Lely, der er bosiddende i Walthamstow, en af Londons forstæder, og arbejder med træ, læder, glas og tekstiler. Hun er 35 år gammel, blev født i Hanoi og har boet i England siden hun var otte. Lola blev kendt i 2012 da hun i forbindelse med sin afgangsudstilling på Royal College of Art designede en funktionel restaurant med menu, service og det hele ned til den mindste detalje. Siden da har det ikke skortet på bestillingerne – lige fra design af en bronzeinstallation på en Allen Jones-udstilling til design af arbejdsuniformer i samarbejde med London College of Fashion. Hun synes, fremtiden ser lys ud. "Forbrugere vil altid forstå, hvad der er godt, og hvad der ikke er" siger hun.

Mundblæst glas i smukke farver. Michael Ruh siger, at følsomhed, en proportionssans og intens koncentration er de vigtigste elementer i hans arbejde. www.michaelruh.com

Måske er det årsagen til, at det nu vrimler med travle håndværkere i London. I Woolwich taler møbeldesigneren Sebastian Cox, der er velkendt for sine borde og stole lavet af træ fra fornyelige kilder, med stor lidenskab om mindre hyppigt anvendte træsorter såsom kirsebær fra de britiske skove. "Kirsebærtræ dufter behageligt, der er nok at tage af, og træsorten er godt tør. Vi vil gerne ændre verden en lille smule med smukke genstande, der holder evigt," fortæller Sebastian Cox.

Det er et motto, som deles af sølvsmeden Ndidi Ekubia, hvis familie oprindeligt er fra Nigeria. I sit atelier i det sydlige London banker hun et fladt stykke genbrugt sølv, indtil det har den kendetegnende patina og "rytmiske" form, som er hendes varemærke. "Kunsthåndværk købes ikke som en investering" siger hun demonstrativt. "Det bliver skabt med en masse kærlighed og arbejde, og det står i høj kurs hos køberne."

Perfekt proportionerede borde og stole fremstillet af trærester. Møbelsnedkeren Sebastian Cox håber på at ændre verden bare en lille smule ved at skabe smukke genstande. www.sebastiancox.co.uk

For glaspusteren Michael Ruh, der blev født i Saint Paul i Minnesota, begynder dagen klokken seks om morgenen. "Men kun om sommeren" understreger han. Når han har brugt cirka 45 minutter på at mundblæse en vase på sit værksted i Tulse Hill i nærheden af Brixton, skubber han den ind i ovnen og tørrer sveden af sin næse. En kort tur op ad en stejl trappe slutter i et rum, hvor han har sin computer og et langt bord, hvorpå han har samlet et spisestel bestilt af Calvin Klein og lamper, som han har produceret til butikken Conran. "Jeg kan godt lide ideen om at bruge noget med en udsøgt skønhed som en almindelig genstand i hverdagen" fortæller Michael Ruh. "Samtidig mener jeg, at verden er så kunstig, at det er vigtigt at forme noget med hænderne – for fornuftens skyld."

Udsøgt keramik i perfekte, simple former. Pottemageren Matthew Warner er fascineret af porcelænskunst – en årtusinder gammel disciplin. www.matthewwarner.co.uk

Michael Ruh er overbevist om, at folk er blevet trætte af blind forbrugermentalitet, og at de er på udkig efter noget mere åndeligt berigende. "De vil have noget, der afspejler en egenskab, som de gerne vil se i sig selv" siger han.

Budskabet er klart: Industriel masseproduktion og ofte nødvendig, men det er kun ærligt kunsthåndværk, der kan komme i berøring med sjælen. Og det er en ægte luksus.

Tekst: Josephine Grever

Billeder: John Spinks

www.thenewcraftsmen.com

Træ, læder, glas og tekstiler er materialer, der indbyder til at eksperimentere. Masseproducerede genstande mangler ifølge Lola Lely nogle buler – de små ujævnheder. www.lolalely.com

Mere indhold: Design og kultur

  • Universets
    gartner.

    Mere
  • Rejsen er målet.

    Mere
  • Et lærred for det nye nordiske køkken.

    Mere
  • Poesi til væggene.

    Mere
  • En flammende ild.

    Mere
  • Kunst, lavet i hånden.

    Mere
  • Ny kunst
    til gulvet.

    Mere
  • Lys er
    livskvalitet.

    Mere
  • En designer
    med aura.

    Mere
  • De, der leger
    med lyset.

    Mere
  • Når design
    bliver til magi.

    Mere
  • Anything
    glows.

    Mere
Tilbage 1 12 Frem