Gaggenau

Anything
glows.

Med såkaldte OLED'er (organisk lysemitterende diode) kan lys antage enhver form og gemme sig bag enhver overflade. Det kunne revolutionere design og arkitektur.

I efteråret 2013 åbnede Blackbody, et fransk-italiensk lyskildemærke, som producerer innovative OLED-lamper, et showroom i bydelen SoHo i New York. Når man går ind i butikken, går man også ind i en fremtid, hvor lampen ikke længere findes som genstand: Den er opløst, er splintret i tusinde stykker, lyspunkterne svæver frit i rummet.

Blackbody showroom var den første af sin slags i verden, som solgte design-OLED-lamper til slutbrugere. Lamperne består af ekstremt tynde og ekstremt lette glasskiver, mellem hvilke der stråler et organisk lag. I den nærmeste fremtid skal de revolutionere design, arkitektur og det globale energiforbrug. De lysende OLED-fliser afgiver et varmt, hvidt lys, har en lang levetid, er hundrede procent genanvendelige og væsentligt mere økonomiske end hidtil anvendte teknologier.

P.t. er OLED-teknologien på vej fra forskning til massemarkedet. Allerede i 1969 fremsatte kemikeren Herbert Naarmann tesen, at bestemte polymerer opfører sig som halvledere. Tyve år senere udviklede forskere ved Cambridge University en sådan lysdiode.

I 2014 får man et kig ind i lysets fremtid i Blackbody Showroom: De kun to millimeter tynde OLED-paneler er så lette, at de ser ud som om de hvirvler gennem rummet som snefnug. Lamperne, nej, hvordan skal man udtrykke det, "Lyskomplekserne" minder om eksotiske planter fra det ydre rum fra James Camerons blockbuster "Avatar", om søanemoner, bregner og væsener, som vi endnu ikke har et navn for.

"Indtil nu har vi kun haft spotlights til rådighed, som var grimme og blændede én", siger Blackbody-chefdesigner Thierry Gaugain, "med OLED kan lys antage enhver form og gemme sig bagved enhver overflade." Man kan f.eks. lave lysende rumdelere af OLED'er eller integrere dem i møbler og vinduer.

OLED'er kaldes for organiske, fordi der anvendes organiske molekyler under fremstillingen af dem. Den nye teknologi muliggør med sin alsidighed også et naturligt, "organisk" forhold til lyset.

I fremtiden vil det være muligt, at en OLED-lyskilde registrerer, hvilken form for lys brugeren har brug for i netop dette øjeblik. Visionen minder om en vidunderlig science-fiction-roman "Fremtiden for Mars", hvori Georg Klein beskriver et materiale, som kaldes varmsten. Stenen starter med at lyse orange og afgiver varme, når biologisk liv nærmer sig. Marskolonisterne lægger varmstensfliser i deres kamre og soler sig i lyset, varmen og ideen om, at der et eller andet sted i rummets uendelige vidder, millioner af kilometer hjemmefra er nogen, nej, noget, som registrerer deres tilstedeværelse og indretter sig efter dem. Man behøver ikke absolut at flyve til Mars for at synes om denne tanke.

Tekst: Tobias Moorstedt>

Blackbody

Mere indhold: Design og kultur

  • Universets
    gartner.

    Mere
  • Rejsen er målet.

    Mere
  • Et lærred for det nye nordiske køkken.

    Mere
  • Poesi til væggene.

    Mere
  • En flammende ild.

    Mere
  • Kunst, lavet i hånden.

    Mere
  • Ny kunst
    til gulvet.

    Mere
  • Lys er
    livskvalitet.

    Mere
  • En designer
    med aura.

    Mere
  • De, der leger
    med lyset.

    Mere
  • Når design
    bliver til magi.

    Mere
  • Anything
    glows.

    Mere
Tilbage 1 12 Frem