Gaggenau

Opstået
fra en ruin

Med udgangspunkt i en halvt forfalden, historisk landejendom
er der skabt et avantgardistisk konceptbyggeri
med "et hus i huset".

Hvis der findes en naturlig forbindelse mellem ægthed og avantgarde i byggeriet, så er den skabt af Peter Haimerl. Arkitekten, der bor i München, er selv vokset op på en gård, og han har flere gange forvandlet landejendomme til beboelig konceptkunst med synlig beton.Et eksempel herpå er hans eget prisbelønnede weekenddomicil Cilli i Bayerischer Wald fra 2008. Og i 2014 placerede Haimerl det lille sted Blaibach i Oberpfalz på landkortet for arkitektur i det 21. århundrede med en koncertbygning af granit og beton, der er blevet lagt meget mærke til.

Haimerl viste sig at være den rigtige til at give den ældste bygning – skomagerhuset, der blev bygget omkring 1750 – i centrum af Riem, der er en forstad til München, en prægtig ny start. Ordregiveren: Stefan Höglmaier, chef for ejendomsvirksomheden Euroboden, der ofte slår sig sammen med kendte arkitekter som David Chipperfield, David Adjaye eller Raumstation Architekten i forbindelse med boligprojekterne.

I relation til fremtiden for den fredede og forfaldne enhed af bondehus og tilbygget lade i Riem lod de to sig lede af en tilsyneladende simpel ide: Der skulle bygges to sammenbyggede familiehuse på ca. 150 kvadratmeter til udlejning.

Ornamenter, gulvbrædder, proportioner – Haimerl og Höglmaier reddede, hvad der kunne reddes. På væggene og de bærende bjælker fik udvalgte farvelag fra to århundreder lov til at blive siddende. Facaderne fik en ikke alt for jævn, men heller ikke alt for grov kalkning med kalkpuds – sådan som det blev gjort tidligere. Madonnarelieffet over indgangsdøren blev restaureret. De originale gulve af ædelgransplanker i stuerne forblev ubehandlet de karakteristiske steder.Der blev fremstillet nye trapper, bænke, døre og indbyggede møbler af grantræ.

Haimerl foretog den nødvendige opdeling med største muligt mod: Af det intakte bestående skabte han en bolig i to etager. Ganske vist med mondænt betonbad samt lysbrønd og et "svævende" beboelsesrum med kaminild og køkkenelementer. Hvor der ikke længere var nogen substans tilbage, indførte arkitekten derimod et kvadratisk, 45 grader drejet betonrør – med godkendelse fra fredningsmyndigheden og så det ikke var synligt udefra. I dette findes nu den anden beboelse med masser af kanter og hjørner.

Det avantgardistiske koncept blev til en fantasifuld realitet i skomagerhuset i München.

Haimerl eksperimenterede i betonblokken som avantgardistisk rumdomptør med radikale prismeformer og udviklede på basis heraf en splitlevel-beboelse fremhævet af lyseffekter. Man føler slet ikke længere, at man befinder sig på en landejendom. Man tænker nærmere på en koncertscene til Depeche Mode. De trindelte niveauer skaber plads og en teatralsk rumeffekt. Stålkøkkenet, der er fritstående i rummet som en platform, betegner Haimerl som "Schwarzkuchl" – et sort køkken. Fordi det virker som en mørk hule ligesom køkkenet med åben ild, der traditionelt er placeret foran bondehuse.

Man kan overalt i dette gamle nybyggeri få fingrene i klemme eller slå hovedet. Haimerl er en form for byggende kronist, der ikke vil fjerne de barske sider af det liv, som bønderne har levet. På den anden side: Den der udregner så komplicerede geometrier er også en filigranæstetiker: Den melerede og fastlimede nålefilt på væggen er pænt minimalistisk – og desuden yderst praktisk i forhold til akustikken og beskyttelse af hældningerne.

Alligevel bliver der i denne yderst opdaterede bolig skabt bro til bøndernes liv. "Vores projekter er også altid en historisk forarbejdning af materien", udtaler Haimerl. "Vi henter den tabte historie frem gennem sange, tekster og kunst. Det er meget vigtigt for mig." En fotofortælling fra råbygningen med en rigtig hest og en lille redigering fortæller på basis af en kronik "skomagerbøndernes" historie: I 1830 have familien Demmel kun omkring 2,5 hektar til jordbrug, deres indkomst supplerede de med virket som skomager i landsbyen. Den sidste Demmel-bonde er i 1968 efter udvidelsen af lufthavnen München-Riem blevet ejer af en væddeløbsstald med 15 heste.

Et usædvanligt projekt fra to usædvanlige planlæggere: Projektudvikler Stefan Höglmaier og arkitekt Peter Haimerl har givet det gamle hus en prægtig ny start.

Endnu en reminiscens: Der er ikke meget plads omkring huset, men ud over indgangsarealet med betonplader og græs er der bag den tidligere hølade en "lo-have". Her vokser der nu to pæretræer, som symboler for skomagerbonden og skomagerbondekonen.

Og så har Haimerl også løst et personligt problem."Det har flere gange irriteret mig, at nye ejere straks sætter et hegn op omkring gamle bondehuse", udtaler han og kigger underfundigt op på efterårssolen. Hvorfor? "Fordi der foran en ægte gammel bayersk gård ikke skal være noget hegn, men en mødding! Sådan har det altid været." Det ved landmandssønnen Haimerl selvfølgelig helt sikkert. Og da han er hjemmehørende både i et bondehus og i den tidssvarende arkitektur, viser han os nu den helt nye "hightech-mødding" foran den gamle gård i Riem, der netop er blevet færdigombygget. En stor "mirakelkasse", der kan åbnes på mange måder, foran indgangen. Den fungerer som ståsted for affaldsbeholdere, som opbevaringssted for cykler og haveaggregater samt som "lysthus" med et tag, der kan forskydes. Desuden skærmer den enkle og elegante trækasse på praktisk vis for alt for nysgerrige blikke. Ligesom møddingen gjorde det tidligere.

Tekst: Alexander Hosch

Foto: Euroboden

www.euroboden.com

Et usædvanligt projekt fra to usædvanlige planlæggere: Projektudvikler Stefan Höglmaier og arkitekt Peter Haimerl har givet det gamle hus en prægtig ny start.

Yderligere indhold: Arkitektur og rum

  • Indkøbsoplevelser
    i fantasiverdener.

    Flere
  • Stenrenæssance.

    Mere
  • Opstået
    fra en ruin.

    Mere
  • Nye forbindelser.

    Mere
  • Træer gror
    over Milano.

    Mere
  • Huse med
    hemmeligheder.

    Mere
Tilbage 1 6 Frem