Gaggenau

Samtaler
over kaffe

Kaffe er blevet både allestedsnærværende og mere velsmagende i de sidste par årtier. Allestedsnærværende takket været cafekæderne på gader og stræder, mere velsmagende takket været kunsthåndværkerkulturen, der importerer, rister og brygger mindre mængder, men overlegen kvalitetskaffe. Vi har talt med tre eksperter, der sætter deres præg på den internationale kaffescene.


Patrik Rolf Karlssons 1683-blanding

For at fejre virksomhedens grundlæggelsesår bad Gaggenau den kendte kafferister Patrik Rolf Karlsson om at udvikle en kaffe, der afspejles virksomhedens Schwarzwald-rødder. "Vi besluttede tidligt i processen, at vi ville fokusere på områdets traditionelle smag: den ikoniske kirsebærkage."

Patrik, der tidligere har arbejdet som kafferister hos De Matteo i Göteborg og Berlins Five Elephants, er i stand til at forme smagsstofferne i kaffen, som han ønsker. Ved at blande vaskede, bearbejdede Peaberry kenyanske bønner for at give den kirsebæragtige frugtsyrlige smag med chokoladeagtige Bourbon bønner fra Nazareth-farmen i El Salvador, skabte Patrik 1683.

Blandingen vil kun kunne fås i udvalgte Gaggenau-udstillingslokaler.

Læs mere om Patrik Rolf Karlsson


"Der er ingen perfekt grøn kaffe. Der er ingen perfekt ristning. Der er ingen perfekt brygning. Der er blot en perfekt kombination." Patrik Rolf Karlsson

Den bæredygtige perfektionist
Anette Moldvaer

Som medstifter af den prisbelønnede kafferistervirksomhed Square Mile er Anette Moldvaer ansvarlig for megen af den bedste kaffe i London. Hun leverer til uafhængige kaffebarer i hovedstaden og længere væk. "For mange at nævne dem" forklarer hun.

Hun begyndte sin karriere hos en kaffeimportør, og rejsen fra plante til kop ligger hende fortsat meget på sinde. Producenternes vanskelige situation og den negative indvirkning på kvaliteten af kaffe klares med kolde kontanter. "Når vi betaler den rigtige pris, hjælper vi landmændene med at lave forbedringer, købe mere jord og betale for uddannelse og sundhedspleje."

Problemet er, at du kan ikke forbedre dårlige bønner med ristning og blandingstricks: en dårlig bønne er lig med dårlig kaffe. "På den anden side kan du også tage den bedste kaffe og fuldstændigt ødelægge den."

Læs mere om Anette Moldvaer


Når hun bliver spurgt om hendes favoritbønne, svarer Anette taktfuldt: "Det ville være ligesom at skulle vælge sit yndlingsbarn. Jeg elsker Kenya, men også Costa Rica, Guatemala og Etiopien."

Mesteren
Tim Wendelboe

Med sit arbejde i Oslo har Tim Wendelboe fulgt den skandinaviske fascination af kaffe til dens naturlige konklusion. Hans espressobar, skole og kafferisteri, der er opkaldt efter ham selv, er for purister: den larmende, kæmpestore kafferister er bogstaveligt talt i centrum, og der er ikke meget andet til at distrahere fra virkelig vidunderlig kaffe.

Han forklarer hemmeligheden bag god kaffe på hans karakteristiske nøgterne måde: "Blødt vand og gode kaffebønner. Så behøver du ikke have smart udstyr." Denne simple opskrift omfatter en million detaljer samt personlige kontakter rundt om i hele verden. Tim er involveret i alle faser: inklusive et sideprojekt med at plante sine egne træer på hans egen jord i Columbia i samarbejde med den lokale bonde Don Elias. Det er ikke altid gået efter planen, men der er altid blevet fundet gode bønner. Udtrykket micromanager falder én ind, men i dette tilfælde er det en kompliment.

Læs mere om Tim Wendelboe


"Smagen for god kaffe er kommet for at blive. Og den tilgængelige kaffe bliver bedre og bedre." Tim Wendelboe