Skip to content
eb 333 ovn eksploderende emalje

Det mest kendetegnende af alle Gaggenau produkter

Rul ned

EB 333. Et ikon er genfødt

EB-ovnen er den professionelle koks hjemmeovn og den ovn, fritidskokken stræber efter – den har været et Gaggenau-ikon i over 30 år.

Denne ovn er med sine 90 centimeter beviset på den forskel, Gaggenau gør, og på brandets kulturarv og traditionelle avantgarde-design. Den er hjertet i køkkenet – helt igennem individuel, karakteristisk og ikonisk. Der er tale om en overvejende håndlavet ovn i en verden fuld af maskinfremstillede produkter. Dygtige hænders omhyggelige arbejde med materialer i høj kvalitet giver ovnen noget, der minder om en sjæl. Tilføj et imponerende design og en ufejlbarlig ydeevne – så har du en ægte klassiker.

90-cm-bred-ikonisk-eb-333-ovn
 sven schnee, chef for global brand, taler

"I vores 333. år virkede det helt rigtigt, at vores ikoniske ovn skulle forynges og have et nyt navn. Topmoderne med en traditionsrig sjæl: EB 333."

Sven Schnee, chef for Global Brand Gaggenau (2019), omtaler måden, hvorpå EB-ovne indkapsler Gaggenaus ånd og har skabt en dedikeret tilhængerskare i den kulinariske verden. EB 333 er mere end et produkt eller en hvidevare – den giver et indblik i virksomhedens fremtid.

eb-333-ovndør

EB 333 har for nylig fået et ansigtsløft i anledning af 333-års jubilæet og er stadig tro mod originalen med traditionel avantgarde inden for design og muligheder. Et enkelt ark 3 mm rustfrit stål udgør dørpanelet. Den 20 kg tunge dør åbnes og lukkes nænsomt forbavsende let.

eb 333 ovn tft-display

Det nye TFT-touch-display gør det endnu mere intuitivt at tilberede retter. Inspiration til en ny generation af kokke.

sven baacke chefdesigner taler

"Det er afbalanceret perfekt midt mellem vores kulturarv og vores fremtid."

Sven Baacke, Chefdesigner, Gaggenau, har været meget involveret i alle aspekter af udviklingen af EB 333. Han forklarer, hvordan ovnen bedst illustrerer Gaggenaus filosofi bag det traditionelle avantgarde-design. Han giver også et fingerpeg om fremtiden for EB 333.

En ægte klassiker bliver til

I 1986 var den originale EB 374 en sand åbenbaring i Europa. Den var et personligt projekt for Georg von Blanquet, ejer af Gaggenau og passioneret fritidskok, og den enigmatiske, fremragende og rummelige ovn blev inspireret af de solide amerikanske "range cookers". Med en udvidelse til revolutionerende 90 centimeter i bredden fik ovnen et design, der i sandhed forvandlede køkkenet, og den blev næsten øjeblikkeligt et ikon og en favorit blandt fritidskokke. Designet var så avantgarde, at kun små detaljer blev ændret i løbet af de næste tre årtier.

janina fey designer taler

"Vi ønskede at beholde denne tidløse og originale personlighed."

Janina Fey, designer på Gaggenau, deler problemstillingerne, mulighederne og bekymringerne i forbindelse med at gendesigne noget, der er så ikonisk. Ikke alene var der et krav om at integrere tekniske og æstetiske fremskridt, men sjælen i ovnen skulle for enhver pris bevares.

jörg neuner taler

"Vi har kun én automatiseret proces, resten involverer altid personer, eller det er rent arbejde i hånden."

Jörg Neuner, der er ansvarlig for Gaggenau Brand Center, Lipsheim, mindes de enorme udfordringer, som produktionsteamene stod overfor, og hvordan det umulige alligevel blev til virkelighed. Han beskriver de barske realiteter ved at fremstille en vision.

sören strayler designer taler

"Denne ovn vil altid minde mig om min far, som var en professionel bager."

Sören Strayle, designer, Gaggenau. Inden han blev designer for Gaggenau, kom Sörens introduktion til mærket i form af EB 378. Hans far, som var bager, købte en EB 378 som en pensionsgave til sig selv. Der kan næsten ikke være bedre anbefalinger af et produkt; det var måske uundgåeligt fra det øjeblik, at Sören ville ende hos Gaggenau. Det, at han havde en finger med i næste generation af EB-ovne, er sigende for disse ovnes lange levetid. Det er også lidt poetisk.

eb-333-ovnfacade-TFT-display

Se specifikationerne for EB 333

kvinde-i-koncertsal

Gaggenau The Magazine

Historier, mennesker og steder, der inspirerer vores verden.

Kig i vores magasin (på engelsk).

Læs mere